Arbejdsmiljørepræsentanter

Arbejdsmiljørepræsentantens (AMR) arbejde er styret af arbejdsmiljølovgivningen, bekendtgørelser og Arbejdstilsynets vejledninger, og AMR vælges og udfører sit hverv på tværs af afgrænser (modsat TR, der arbejder for kolleger inden for samme overenskomstområde). Det er således ikke på alle FLF-arbejdspladser, at AMR er ansat på læreroverenskomst, selvom det er tilfældet på alle kommunale skoler og langt de fleste andre arbejdspladser, hvor FLF har medlemmer.  

Udover samarbejde med ledelse (i arbejdsmiljøudvalg og MED-udvalg), arbejder AMR især gennem systematiske indsamlinger/undersøgelser (APV’er) og området er både det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø.

Du kan henvende sig til din AMR ang. arbejdsmiljøudvalg, arbejdsskader, APV, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær, trivsel, stress, sundhed, MED-udvalg og personalepolitik. Vær opmærksom på, at en del af punkterne er overlappende med TRs arbejdsområder.  

FLF prioriterer arbejdet med arbejdsmiljø og kontakten til AMR højt: Udover at holde en række møder for AMR i kredsen, bliver disse også inviteret til at deltage i foreningens temadage, kurser for tillidsvalgte samt fællesmøder for tillidsvalgte.

Hvis du ikke ved, hvem der er AMR på din arbejdsplads eller hvis du har et arbejdsmiljøspørgsmål, er du velkommen til at kontakte kredskontoret.

Læs mere om DLFs arbejdsmiljøarbejde, rådgivningsmulkigheder og hjælp ved arbejdsmiljøsager her. Har du brug for DLFs hjælp i en arbejdsmiljøsag, skal du kontakte kredsen.